kulturtur Prag

byvandringer | oplevelser | mad og drikke | en god nats søvn

restauranter

caféer

værtshuse

vin m.m.

værtshuse

U Pinkasů er et klassisk ølsted med en særlig pilsner aftale, Jungmannovo nám. 16 få skridt fra Václavské nám. U Zlatého tygra var Bohumil Hrabals yndlingssted, Husova 17 i den gamle by. Pivovarský dům er et af de få minibryggerier, hvor brygningen stadig er i centrum, det eneste sted hvor man kan se gæring i åbne kar, mens man smager, Ječná 15 tæt ved Václavské nám. U Podhradí kan du nyde en Ferdinand øl på vej op til Borgen, Nerudova 8 Malá strana.

Na Staré Kovárně er allerede uden for turistcentrum, hvilket betyder bedre priser og tjekkisk stemning, Kamenická 17, Letná. Når det er godt vejr nyder tjekkerne øllet udendørs på Letenské sady på Letná eller Riegrovy sady i Vinohrady. U vystŕeleného oka betyder det udskudte øje og kan være begyndelsen på en farlig tur gennem Žižkov, kvarteret med flest barer per indbygger i Europa, U Božích Bojovníků 3.

om kulturtur.eu                                   info@kulturtur.eu